“THE BUTLER DID IT”

Butler-Carrying-Serving-T-005

“Å Gud, jeg er gravid!’ skreg hertuginden og sukkede: ‘Hvem mon gjorde det?’  Sådan har man engang i en sætning defineret den typiske og klassiske engelske krimiroman. Den skal naturligvis foregå i den adelige overklasse og of course handle om religion, sex og forbrydelse(r)!”

Med disse ord indleder Bo Tao Michaëlis sin underholdende og velskrevne emneliste , hvor han præsenterer en række læseværdige engelske krimier.

Her finder du både de velkendte og hyggelige krimier, hvor det perfekte mord og den perfekte opklaring er grundstoffet, her er de klassiske engelske krimidronninger, som P.D. James, Ruth Rendell og Minette Walters repræsenteret, samt de allernyeste skud på stammen, som fx Mark Billingham, der forstår at blande blod og samfundsbeskrivelser med sort humor.

OVERLEVELSESGUIDE FOR FAMILIEN

Hvordan overlever man hverdagen i den moderne familie? Tidspresset vokser, så hvordan håndterer man at nå det hele og alligevel få et godt familieliv i den stressende hverdag? Der bliver stillet stadig større krav til den moderne familie, og hvordan undgår man at lade sig suge ind i hverdagens centrifuge?

I emnelisten “Overlevelsesguide for familien” finder du et udvalg af mere eller mindre humoristiske selvhjælpsbøger med inspiration til at løse op for hverdagens ømme punkter for “normalfamilien”.

Listen kommer bl.a. rundt om temaer som arbejde og stress, børns søvn, nye familier (stedmødre), økonomi, parforholdet, karrieren og hvordan man når det hele. Sidst men ikke mindst er der også en del om de kære børn – herunder også om teenagere. Der er også et udvalg af de praktiske pjecer fra Forbrugerstyrelsen og links til nettet.

Du kender det godt.

I skal lige finde et par rigtig sjove billedbøger med hjem, som du og ungerne kan nyde sammen! Men alle dem du kender, er bare lånt ud.

I denne emneliste kan du få overblik over de allersjoveste og allermest skæve billedbøger – og bøger du måske aldrig selv havde fundet frem til. Her er både de helt nye og de absolutte klassikere.

Få nye idéer til læsning og samvær i familien, med børn i 3-6 års alderen, omkring et godt grin og en lystig fnisen.

Udarbejdet af bibliotekar Helen Dreijer

Illustreret af Mette Dreyer

Save